Hvad koster det?
Tag et kig på prissiden.
Hvornår er parken åben?
Tag et kig på siden med tider.
Må man medbringe hund på Nymarksminde?
Nej, desværre må man ikke tage hunden med, da der er risiko for at skræmme
de fritgående dyr i vores mini-zoo.
Hvilke dyr findes i Mini-zoo?
I Nymarksminde Farmpark findes der kaniner, høns, ænder, gæs, kalkuner, køer, geder, grise, får, katte og en hund.
Kan man bruge sit betalingskort?
Ja, Nymarksminde tager imod de mest brugte betalingskort, som eks. dankort, master
card og visa electron. Men vi tager også mobilepay.
Er servicehuset stort nok til at man kan sidde der inde?
Ja, servicehuset er 175kvm med masser af borde/bænkesæt. Bordene kan sættes sammen,
så de danner et langt bord til eksempelvis arrangementer m.m. Ellers kan de trækkes
fra hinanden, så de passer til en familie.
Må man indtage sin egen mad/drikkevare i servicehuset?
Ja, i servicehuset er der borde/bænkesæt, som man kan sidde ved og nyde sin
medbragte mad - eller tilbered din egen mad på vores griller.
Er der trækkevogne i parken?
Nej, vi har haft trækkevogne før i tiden, men de bliver nedslidte og ødelagte for hurtigt, så vi har dem ikke længere.
Kan man købe mad og drikke på Nymarksminde?
I servicehuset er der en kiosk, og her kan man købe:
-Is og slik
-Chips
-Sodavand
-Juice
-Souvenirs
Er der mulighed for at holde arrangement i servicehuset?
Man må gerne holde sit arrangement på Nymarksminde Farmpark/Fodbodboldgolf. Der
kan dog ikke reserveres borde, da det foregår efter "først-til-mølle"-princippet,
og der er frit tilgængeligt for alle gæster.
Hvor mange er der plads til i servicehuset?
Der kan være lidt over 150 siddende personer i servicehuset på én gang.
Hvis der er koldt, kan der så sættes varme på?
Ja, hvis der er rigtigt koldt, vil der være mulighed for at tænde varmen ud i huset.
Men ellers vil der normalt være slukket.
Er der WC og puslerum?
Ja, i servicehuset er der toiletter som indeholder et puslebord, hvor babyer kan
skiftes.
Skal man booke i forvejen?
Ved grupper på over 10 personer er det en fordel at booke i forvejen, men ellers
er der masser at se og opleve her, mens man venter.
Må jeg invitere på kaffe i servicehuset?
Ja, du må gerne invitere venner og familie på kaffe – bare husk at alle skal
betale indgangs-billetten til Nymarksminde Farmpark & Fodboldgolf. Dvs. kaffegæster
og andre der "bare
kigger ind", skal betale entré pr.person.
Er der bolde til fodboldgolf?
Ja, der er bolde. Vi har str. 3, 4 og 5. Det betyder at eksempelvis str. 3-bolde
er til de mindste børn. Og de koster ikke noget at leje.
Må man medbringe foder til dyrene?
Nej, det er ikke tilladt at medbringe foder. Dyrene bliver fodret kl.10.15 hver
dag, og her kan gæsterne være med.
Må hønsene fodres?
Ja, i deres indhegning. Hvis de fodres ved bordene "overfalder" de jer, og
pludselig har I 20 høns rendende om benene.
Må katten fodres?
Nej, hvis man fodrer katten sidder den pludselig på bordet og tager selv
for sig af retterne uden at være indbudt.
Må hunden fordres?
Nej.
Hvor mange huller er der på fodboldgolfbanen?
Banen består ialt af 18 huller. Langs banen er der borde/bænkesæt, som man kan sidde
og spise sin mad ved, eller vente mens de andre skyder deres omgang færdig. Her er
også plads til at tage en hyggepause, mens dem bagved kommer forbi.
Hvor lang tid tager det at gå gennem de 18 huller?
Det kan let tage ca. 2 timer, alt efter hvor mange personer og hurtige man er.
Må man godt gå flere gange på fodboldgolfbanen?
Ja, det må man godt. Når man har betalt, må man spille så mange gange man har lyst til.
Er der scorekort, eller skal man selv printe dem?
Scorekort er tilgængelige og kan findes i boldrummet.
Er der bolde?
Ja, der er bolde. Vi har str. 3, 4 og 5. Det betyder at eksempelvis str. 3-bolde
er til de mindste børn. Og de koster ikke noget at leje.
Er parken handikapvenlig?
Ja, både personale og parat er parate til at modtage kørestols-brugere. Vores indgange er brede - både indendørs og udendørs. Der er god plads på toilet, og rampe på hjorte-safari vognen.